Kurateret af Florian Illies
For Janus la Cour (1837–1909), der er født ved den danske vestkyst, handler det om at genopdage, især i hans modernitet. Han er kendt som eneboer og det afspejlede sig også under hans første italiensrejse i 1867, hvor hans drøm om det perfekte billede var en tom, vild og gold strand. I de schweiziske bjerge, i det varme Italien, men særligt under hans vandringer på de hjemlige strande ved Århus var han sidenhen karge, ensomme steder og forherligede dem i sin nærmest meditative kunst. Helt frem til i dag fascinerer de ofte serieanlagte mennesketomme øjeblikke af stilhed. Han fastholder ikke mindst den truede natur, der i Europas fremskredne industrialisering er i fare for at forsvinde. I samme åndedrag afviser han det impressionistiske Paris, en by han ligesom alle andre storbyer afskyede. Han opmuntrer til at vi standser op.
